Nyt system pr. 1. april.

 

Vores nuværende medlems- og booking system stopper fredag d. 31. marts, og vi går derfor i luften med et helt nyt system lørdag d. 1. april. Det vil selvfølgelig betyde nogle ændringer, som vi håber vil gavne jer som brugere af Ølgod Hallerne, Indoor Cycling og Fitness.

Det nye system tillader oprettelser, tilmeldinger, køb og fornyelse af abonnement hjemmefra via vores hjemmeside.

Fra nøglechip til armbånd.

Udover at det bliver mere enkelt og fleksibelt at købe vores forskellige medlemskaber, så ændrer vi også vores login metode.

Fremover skal du som nuværende medlem aflevere din chip, og i stedet købe et armbånd, som virker som din nøgle og login til Fitness og Indoor Cycling. Armbåndet koster 75kr for nye medlemmer, hvor nuværende medlemmer, som i forvejen har en chip, betaler en ombytningspris på 25kr, da vi fratrækker dit depositum på 50kr. Armbåndet skal købes og aktiveres i Fitness.

Der vil naturligvis være en indkøringsperiode for alle brugere af systemet, hvor vi håber på gensidig forståelse og tålmodighed i forhold til eventuelle fejl og mangler.

Med venlig hilsen

Ølgod Hallerne og Ølgod Fitness